Indhold og Metode

Lovgrundlag

Servicelovens § 85:

"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer."  

 

Indhold 

Socialpædagogisk støtte i eget hjem tilbydes på grundlag af Lov om Social Service § 85. 


Hillerød Kommune har det fulde myndighedsansvar på området. Myndighedsansvaret omfatter bevillingskompetence, visitation og tilsyn. Kommunen skal sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp under gældende regler.

Du kan læse Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for støtte efter § 85 under menupunktet Kvalitetsstandard og Ydeleskatalog.

 

Metoder

Generelt om de anvendte metoder:

Det socialpædagogiske team arbejder ud fra en helhedsorienteret indfaldsvinkel ved at inddrage alle de faktorer, der har indflydelse på borgerens livssituation. Vi arbejder ud fra den anerkendende teoris metode og har stor viden om funktionsnedsættelser og generelt menneskets livsvilkår. Der arbejdes med de kognitive funktioner, træning og indarbejdelse af kompenserende strategier.

 

Tværfaglig handleplan

Som grundlag for formålet udformes der en handleplan. Handleplanen anvendes som overordnet mål for indsatsen og heri beskrives også delmålene. Der vil løbende blive evalueret på delmålene og evt. få dem gradueret i forhold til borgerens formåen. Indsatsen i den tværfaglige handleplan tager udgangspunkt i bevillingen fra myndigheden.

 

Dokumentation

Socialpædagogisk team dokumenterer dagligt indsatsen i Bosted/Incorp.

 

Netværk

Borgerne støttes i at bevare og evt. udvide deres netværk. Dette gøres bl.a. ved introduktion til Kulturhus Trollesbro, hvilket er med til at sikre helheden i tilbuddet og muligheden for at skabe netværk, med udgangspunkt i aktivitet og samvær i forhold til ligestillede i Oasen.

 

Personlig udvikling 

Der arbejdes med selvindsigt for at gøre borgeren bevidst om egne styrker og ressourcer. Desuden arbejdes der med indsigt i egen situation i forhold til den psykiske funktionsnedsættelse og dens begrænsninger.

Center for Udvikling og Støtte (CUS)

Trollesbro

Slangerupgade 60

3400 Hillerød

Telefon 7232 6700

Skriv til CUS