Målgruppe og Formål

Målgruppe  

Borgere over 18 år med en hjerneskade.  Borgeren skal kunne deltage aktivt i de aktiviteter, der ydes støtte til, i samarbejde med støttepersonen. Borgeren skal som udgangspunkt være bosiddende i eget hjem.

Aktuelt er der ca. 40 borgere der modtager støtte.

 

Formål  

Målrettet tværfaglig støtte, vejledning og guidning til personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Formålet er at fremme den enkeltes mulighed for selv at kunne klare sig i hverdagen og dermed fremme den enkeltes livskvalitet, samt at give støtte til at strukturere enkeltdele i dagligdagen, så der opnås en helhed.

  • Afklaring af borgerens ressourcer, samt ønske og behov for støtte efter § 85.
  • At borgeren gennem tværfaglig støtte og vejledning bliver i stand til at tage ansvar og være bestemmende i og omkring sin hverdag.
  • Livskvaliteten sikres gennem et helhedsprincip, hvor der tages udgangspunkt i borgerens totale livssituation.
  • At tilstræbe at borgeren føler sig tryg og får hjælp på egne præmisser i og udenfor eget hjem så vidt det er muligt.
  • At borgeren udvikler, samt fastholder ressourcer og evner til en selvstændig varetagelse af daglige aktiviteter.
  • At motiverer og guide borgeren til at videreudvikle daglige færdigheder.
  • At støtte borgeren i at få kontakt til de relevante instanser.
  • At støtte og vejlede borgeren i at have et godt fysisk såvel som psykisk velbefindende.
  • At forebygge socialt og psykisk isolation og støtte borgeren i at bevare, fastholde og skabe eget netværk.
  • At være et professionelt netværk.
  • At borgeren ikke udsættes for omsorgssvigt.
  • At borgeren mest muligt kan opretholde sit vante liv.

Center for Udvikling og Støtte (CUS)

Trollesbro

Slangerupgade 60

3400 Hillerød

Telefon 7232 6700

Skriv til CUS