Indhold og Metode

Lovgrundlag

Servicelovens § 85:

"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer."  

 

Indhold 

Socialpædagogisk støtte i eget hjem tilbydes på grundlag af Lov om Social Service § 85. 

Hillerød Kommune har det fulde myndighedsansvar på området. Myndighedsansvaret omfatter bevillingskompetence, visitation og tilsyn. Kommunen skal sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp under gældende regler.

 

Du kan læse Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for støtte efter § 85 under menupunktet Kvalitetsstandard og Ydeleskatalog.

Metoder

Generelt om de anvendte metoder: Neuropædagogisk team arbejder ud fra en helhedsorienteret indfaldsvinkel ved at inddrage alle de faktorer, der har indflydelse på borgerens livssituation. Neuropædagogik og tværfaglighed er vigtige for vores daglige arbejde. Ud fra stor viden om hjernen, sygdomme og generelt menneskets livsvilkår, arbejdes der med de kognitive funktioner, opfølgende træning og indarbejdelse af kompenserende strategier.


Der ydes støtte til PADL (Personlig Almindelig Daglig Levevis) og IADL (Instrumentel Almindelig Daglig Levevis). Der arbejdes på, at borgeren er mest muligt deltagende i aktiviteterne ud fra egne ressourcer og at støttepersonen kompenserer, hvor borgeren har begrænsninger eller indlærer nye kompenserende strategier med borgeren.

 

Der søges en balance mellem PADL aktiviteter og IADL aktiviteter, som vurderes af støttepersonen i samråd med borgeren. Vi lægger stor vægt på etikken i det daglige arbejde, herunder at overholde tavshedspligten og at borgeren mødes med en individuel og tilpasset tilgang til deres vanskeligheder. 

 

Tværfaglig handleplan

Som grundlag for formålet udformes der en tværfaglig handleplan. Handleplanen anvendes som overordnet mål for indsatsen og heri beskrives også delmålene. Der vil løbende blive evalueret på delmålene og evt. få dem gradueret i forhold til borgerens formåen. Indsatsen i den tværfaglige handleplan tager udgangspunkt i bevillingen fra myndigheden.

 

Dokumentation

Neuropædagogisk team dokumenterer dagligt indsatsen i Bosted/Incorp.

 

Netværk

Borgerne støttes i at bevare og evt. udvide netværket, dette gøres bl.a. ved introduktion til samværs og aktivitetstilbuddet Kulturhus Trollesbro. Neuropædagogisk team vægter samarbejdet med borgerens familie og eksisterende sociale netværk højt.  

 

Personlig udvikling 

Der arbejdes med selvindsigt for at gøre borgeren bevidst om egne styrker og ressourcer. Desuden arbejdes der med indsigt i egen situation i forhold til hjerneskaden og dens begrænsninger.

Center for Udvikling og Støtte (CUS)

Trollesbro

Slangerupgade 60

3400 Hillerød

Telefon 7232 6700

Skriv til CUS