Frivillige peer-medarbejdere

På Center for Udvikling og Støtte har vi frivillige peers, der kan supplere fagmedarbejderne i socialpsykiatrien med et erfarent brugerperspektiv.

Hvad er en peer?
En peer-medarbejder er et menneske, der selv har erfaring med enten psykiatri, misbrug eller hjemløshed. En peer-medarbejder er så langt i sin recovery-proces, at det giver mening for ham eller hende at omsætte de levede erfaringer til en faglighed, der kan hjælpe andre. Det betyder samtidigt, at man ikke længere er bruger af et værested, modtager socialpædagogisk støtte eller lign. Dog kan man godt være i medicinsk behandling.

Frivillige peer-medarbejdere kan hjælpe borgere der har psykiske udfordringer, hjemløshed eller misbrug til at få det bedre liv, og dels at bidrage med et brugerperspektiv til det øvrige personale på CUS. 

Hvad skal jeg gøre som frivillig peer?
Den vigtigste mission for en peer medarbejder på CUS, er at hjælpe borgere der har det svært, til at få det bedre. Det kan ske via erfarings- og vidensdeling, gå ture, snak, fælles interesser, eller noget helt tredje. Det man laver sammen skal give mening, og understøtte peer-modtagerens proces mod at få det bedre. Man skal derfor være klar til at dele ud af sine erfaringer som bruger, og frem for alt kunne formidle håb og tro på forandring, i mødet med dem du er i kontakt med.

Vil du videre mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Bentzen på mail: thb@hillerod.dk eller telefon 7232 6706, hvis du vil vide mere om det at være frivillig peer-medarbejder.  

 

 

 

 

 

Center for Udvikling og Støtte (CUS)

Trollesbro

Slangerupgade 60

3400 Hillerød

Telefon 7232 6700

Skriv til CUS